Clairvoyant, klarfølende, klarhørende – eller bare forvirret?
Afmystificering og begrebs definering af psykiske evner!
Mandag d. 1.09 – 2025
AlterNaturligVis arrangementer foregår alle i Det Gamle Posthus. Gilleleje Stationsvej 6, 3250 Gilleleje
Kl. 19 – 21.30. Entre: 100 kr. – Kun kontant betaling!

Billedet viser Steen Leithoff, som er en aktiv foredragsholder.
Foredrag ved Steen Leithoff.
Kender du følelsen af, at ordene flyder sammen, når vi taler om psykiske evner? Eller at de “andre” ligesom kalder alt for “clairvoyance”.
Måske har du en oplevelse af at disse forskellige begreber nærmest er placeret i en spirituel “rodekasse”. Og derfor kan det være lidt “tilfældigt” hvilket ord, som vi lige får trukket op af “rodekassen”.
Baseret på egen sansning, så oplever jeg det ofte, når jeg har deltaget på helsemesser. Dette enten som gæst eller som standholder.
I den spirituelle verden bruges termer som clairvoyance, klarfølelse og klarhørelse ofte i flæng, og mange har i grunden svært at skelne det ene fra det andet.
Vi finder vand med pilekviste eller bøjede stænger af metal. Vi arbejder med psykometri, fotometri eller læser i sand og kaffegrums.
Denne aften tager vi fat i den begrebsforvirring (rodekasse) og skaber klarhed over, hvad de forskellige evner egentlig dækker over.
Vi dykker ned i en præcis forståelse af, hvordan du måske allerede oplever disse fine sansninger fra de astrale og mentale områder, uden nødvendigvis at sætte det rigtige navn på.
Du vil også lære om forbindelsen mellem disse evner og din chakrastruktur, hvilket giver en dybere indsigt i dit eget potentiale og hjælper med at navigere i denne spændende verden med større sikkerhed.
Men ikke mindst så kommer denne aften med garanti til at gøre din forståelse af begreberne mere præcis.
Her kan du se, hvad jeg ellers laver for foreningen.
Du kan læse mere om Steen på hjemmesiderne. steensforedrag eller humanbegravelse.